KAFFE BRYGGET PÅ KÆRLIGHED
Kaffekværnen er en mobil kaffebar, som uafhængigt af strøm og vand serverer kvalitetskaffe for dig på fortove, lobbyer, strande og stræder. Vores charmerende italienske kaffevogne kan møde dig hvor som helst, når du trænger til et smagfuldt og opkvikkende lyspunkt.
Vi brygger til events, for virksomheder og på gadeplan. Udover lækker fairtrade kaffe, byder vi på et velsmagende udvalg af te, chai og kakao – you name it, we’ll serve it. Alle vores produkter er nøje udvalgt og kendetegnet ved høj kvalitet.
KAFFEKVÆRNEN HOS DIN VIRKSOMHED
Kaffekværnen tilbyder dine ansatte en velfortjent kaffepause, når vi brygger ved virksomheder efter aftale. Vi er fleksible og altid indstillet på at imødekomme jeres behov, og vi kan i fællesskab strikke den løsning sammen, der er bedst for den enkelte virksomhed
KAFFEKVÆRNEN TIL DIN EVENT
Vores mobile koncept kan bringe kvalitetskaffe til ethvert arrangement: events, fester, koncerter, konferencer o.lign.